...

Cykeltræning: Få den perfekte start på din vintertræning og bliv klar til sæsonen 2025

Cykeltræning om vinteren: Cykelsæsonen for i år er ved at gå på hæld, og det er nu det perfekte tidspunkt for dig at begynde og planlægge din cykeltræning for 2024, hvis du vil have et forspring.

Her er 3 nøgleelementer i din vintertræning

 

1. Hold grundformen: Cykeltræning om vinteren sker i Zone 2  når vi er i oktober og november

Med løbssæsonen bag os er det tid til at rette fokus mod 2025. Oktober og november byder normalt på ok vejr, og det giver dig mulighed for gode cykeltræningspas i Zone 2 (læs mere om zone 2 her). Disse ture må gerne vare 3-4 timer hvis muligt, da kroppen reagerer godt på zone 2 i 3-4 timer. Forsøg at holde det samme ugentlige timetal på cyklen, som du havde i sæsonen – dog stadig med periodisering 3 opbyggende uger og en rolig uge.

Det er også vigtig at du efter en mulig pause få styr på dine zoner, eventuelt gennem en laktattest eller en 20min ftp test. Dette sikre at din træning er effektiv og at du rammer din zoner præcist. Zone 2 kan dog være svære at find gennem en 20 min. test her anbefales en laktattest.

Jo mere grundform du tager med ind i vintertræningen, desto mindre skal du indhente, når den strukturerede træning for 2025 starter. Cykeltræning om vinteren er derfor et must!

Husk nu at få styr på skræme til vinter cyklen, jeg anbefaler disse fra cykler.dk og billige energiprodukter til din vintertræning køber jeg normalt ved EDDK 

2. Finpuds teknikken i din cykeltræning om vinteren: Rundt pedaltråd og afslappet kropsholdning

Når du alligevel sidder på cyklen, så brug gerne tiden på at rette eventuelle dårlige vaner, du måtte have udviklet i løbet af sæsonen. Tjek dit pedaltråd – er det stadig rundt, og bevarer du den optimale kadence på omkring 90 omdrejninger pr. minut? Det kan være en god idé at afsætte nogle 20-minutters sessioner på cyklen, hvor du fokuserer på at opretholde et rundt pedaltråd. Dette gør du nemmest i modvind.

Husk også at genfinde den afslappede kropsholdning på cyklen, så du er sikker på, at dine skuldre og arme er afslappede, så du ikke spænder op og trækker i styret under dine baserides.

3. Prioriter styrketræning: Det gør dig til en bedre cykelrytter til sommer!

Det kan ikke understreges nok, hvor meget gavn styrketræning har for din præstation på cyklen. Der er utallige forskningsstudier, der har dokumenteret dette. Med korrekt udført styrketræning kan du potentielt forbedre din ydeevne med 3-4% i en 40 minutters all-out-test.

Min anbefaling er at opdele din styrketræning i 3 dele hen over vinteren:

– Oktober: Tilpas kroppen til styrketræning (ca. 20 gentagelser * 3 sæt).

– November til midt i marts: Fokuser på tung styrketræning (ca. 5 gentagelser * 3 sæt)

– Midt i marts og fremefter: En dag med styrketræning om ugen.

Gå ind i off-sæsonen med en afslappet holdning og et formål om at opbygge en stærk base i oktober og november, så vil du vil have et fremragende grundlag til at opbygge en god form til sæsonen 2025.

Go’ træningslyst – det er meget sjovere, når du har en plan!

Vil du have en snak omkring din cykeltræning så book et gratis møde her

Hvem er er Cyclescience Midtjylland – se videoen her